Fiskervej - Egsmark - 840 - Ebeltoft

Beschrijving

Højt beliggende med den smukkeste udsigt over Ebeltoft Vig, finder man dette ældre men hyggelige feriehus med swimmingpool. Huset er i to plan og indeholder i øverste etage en stor stue med brændeovn og varmepumpe. Fra stuen er der udgang til en svalegang som fører ud til en god terrasse med havemøbler. I forbindelse med stuen finder man det dejlige køkken med b.la. opvaskemaskine. Tre soveværelser, heraf to værelser med enkeltsenge og et værelse med en dobbeltseng. Godt badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt vaskemaskine og tørretumbler. En god trappe fører ned til underetagen hvor man finder husets sidste sovepladser i et værelse med dobbeltseng, samt badeværelse og sauna og ikke mindst huset swimmingpool afdeling, hvor man også finder et spabad. Fra pool afdelingen er der udgang til terrasse med solsenge. Huset er ikke for gangbesværede da alt adgang til huset sker via trapper.

Egsmark er et hyggeligt og roligt område tæt på god og børnevenlig sandstrand. I området er der flere spisesteder og muligheder for dagligvareindkøb. Området har kuperet terræn og velegnet til gå og cykelture. Fra huset er der ca. 10 min. kørsel til Ebeltoft By med de mange turistattraktioner. Her finder man bl.a. Fregatten Jylland, Det gamle Rådhus og Glasmuseet. På havnen er der mulighed for at købe friskfangede fisk hver dag, og der findes flere spisesteder og cafeer. Der er en lille times kørsel til Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland, hvor man finder masser af aktiviteter for stor og små.