Krebsevej - Egsmark - 8400 - Ebeltoft

Beschrijving

Tæt på god badestrand i rolige omgivelser finder man dette flotte arkitekttegnede feriehus. Her finder man en stor og lys stue hvorfra der er udgang til en stor terrasse. I forbindelse med stuen ligger det flotte køkken med b.la. opvaskemaskine og hvorfra der er udgang til en skøn overdækket terrasse med havemøbler. Sovepladserne fordeler sig i tre værelser, heraf to værelser med dobbeltsenge og et værelse med to enkeltsenge. Flot badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt et gæstetoilet. Der er carport til bilen med el-port. Huset er beliggende på en skøn grund med græsplæne og med en anlagt basketball bane for de aktive.

Huset er beliggende i et skønt naturområde ca. 10 min kørsel fra Ebeltoft By og i området Nationalpark Mols Bjerge. Området omkring Egsmark er meget velegnet til cykel og traveture i det kuperede terræn og meget rigt på dyreliv. Stranden ved Egsmark er en børnevenlig sandstrand. I Ebeltoft kan man opleve Det gamle Rådhus, hvor folk kommer fra nær og fjern for at blive gift. På havnen finder man Glasmuseet som er meget velbesøgt og førende indenfor moderne glaskunst. På havnen i Ebeltoft finder man også flere gode butikker og spisesteder og her er muligheder for at købe friskfangede fisk hver dag. Har man lyst til spænding, kan man tage på safari i Ree Park, hvor man kan komme helt tæt på de vilde dyr eller man kan besøge Kattegatcentret i Grenaa, hvor man kan opleve de store hajer. Et besøg i Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland kan også anbefales. Her finder man forlystelser for store og små og ligger ca. ½ times kørsel fra huset.