Kløvervej - Nørhede - 6990 - Ulfborg

Beschrijving

Velkommen indenfor:

Dette yderst hyggelige træferiehus er ideelt til at nyde en dejlig ferie for hele familien. Når I træder ind i huset, vil I blive ramt af en hyggelig og atmosfærefyldt opholdsstue, med en skøn rummelighed på grund af loftet til kip, frithængende bjælker og store vinduer der lukker en dejlig masse lys ind. I det dejligt store rum finder I et godt udstyret køkkenhjørne, så med både køkken, spise- og opholdsstue i et har I rig mulighed for at lade snakken forsætte over madlavning. På de kølige sommeraftner kan I tænde op for den dejlige brændeovn og nyde dens varme stråler og hyggelige knitrende lyd der spreder sig i hele rummet, eller tag en tur i den dejlige varme sauna.

Nyd livet udenfor:

Rundt om det meste af huset er der anlagt træterrasse, så I vil altid kunne finde et solrigt hjørne med læ i det dejlige sommervejr. Skulle det en dag ske at regne lidt, er det heldigt at I på den sydvestvendte side af huset finder en udestue/atelier, her kan I sætte jer godt til rette med en god bog eller strikketøjet og nyde freden og roen i området, imens I nyder lyden af regnen der trommer på taget. Når solen har gjort sit indtog igen, kan I tage aftensmaden med udenfor og smide bøfferne på grillen, imens I nyder den dejlige sols varme og den friske duft af nyfalden regn. Til familiens yngste er der både gynger og sandkasse.

Kom tæt på lokale oplevelser:

I finder feriehuset på en åben grund på en stikvej i Nørhede Vest. Nørhede Vest er et yderst dejligt og meget børnevenligt område ikke ret langt fra Nissum Fjord hvor I har god mulighed for at nyde det rige fugleliv der hersker. Ved fjorden finder I en gangbro, borde og bænke hvor I kan nyde jeres medbragte kaffe og kage. Kun få kilometer fra huset finder I den hyggelige by Sdr. Nissum, her kan I få handlet ind til aftensmaden hos den lokale købmand eller I kan tage et smut forbi Multihallen hvor der er en udendørs legeplads for både store og små.



Rumindretning

  • Soveværelse
    • Dobbeltseng - 160x200
  • Soveværelse
    • Dobbeltseng - 140 x 200
    • Juniorseng
  • Soveværelse
    • Dobbeltseng - 140 x 200