Klitbakkevej - Lønstrup - 9800 - Hjørring

Beschrijving

Velholdt højtbeliggende sommerhus med fantastisk panoramaudsigt over Vesterhavet
Straks man træder ind i dette sommerhus bliver man tryllebundet af den helt unikke og fantastiske havudsigt, som kan ses gennem sommerhusets mange panoramavinduer.

Velkommen indenfor
Sommerhuset er velindrettet med moderne og funktionelle møbler. Det veludstyrede køkken ligger i åben forbindelse med stuen, og også herfra kan havudsigten nydes mens maden tilberedes. Huset har 3 soveværelser, to med dobbeltsenge og et med en køjeseng. Der er store panoramavinduer som giver et fantastisk lysindfald i hele sommerhuset.  

Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en højtbeliggende naturgrund. Der er store terrasser hele vejen rundt om huset. Man kan nyde morgensolen på den østvendte terrasse og nyde solnedgangen fra den vestvendte terrasse. Fra terrassen kan man se såvel Hirtshals Fyr som Rubjerg Knude Fyr

Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger på en af de mest populære adresser i Lønstrup. Der er kun en kort gåtur til byen med de mange kunstbutikker og gode spisesteder, og det kendte Skallerup Seaside Resort med badeland, legeland og meget mere ligger ligeledes meget tæt på. Vesterhavet befinder sig tæt på huset og kan både ses og mærkes. Lønstrup ligger desuden også centralt ift. et besøg i landsdelens større byer: Hirtshals, Hjørring, Skagen og Ålborg.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Rumindretning

  • Soveværelse
    • Dobbeltseng
  • Soveværelse
    • Dobbeltseng
  • Soveværelse
    • Køjeseng