Bjerregårdsvej - Bjerregård - 6960 - Hvide Sande
Beschrijving
Søger I et familievenligt sommerhus, hvor I kan tage hunden med, så kan Bjerregårdsvej 114 være det helt rigtige for jer. Her er gynger, rutsjebane og sandkasse til børnene og indendørs er der wellness i form af sauna og spa.
Oplevelser og wellness for hele familien
I dette lyst og venligt indrettede feriehus er der tænkt på alle familiemedlemmer. I opholdsstuen kan I gøre jer det behageligt og se en film sammen i sofaen – husk at sætte popcorn frem. Fælles spilleaftener ved spisebordet er også et hit. Den knitrende ild i brændeovnen skaber en hyggelig atmosfære, og sætter lige prikken over i’et i forhold til feriestemningen.
I det åbne køkken er alt, hvad I behøver for at tilberede lækre måltider, bl.a. induktionskomfur, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. I den separate fryser på 60 l kan I opbevare en fisk eller to, hvis I dyrker lystfiskeri på ferien.
Der er både badeværelse med gulvvarme og gæstetoilet, så I kan undgå ventetider her. I forbindelse med badeværelset er også wellnessafdelingen med spa og sauna. Her kan i blive gennemafslappede før sengetid, så I kan lade op for energien i de komfortable senge, og få udsovet i den friske vesterhavsluft. Der er 2 soveværelser med dobbeltsenge og 1 soveværelser med 2 køjesenge, så der er rigelig plads til de unge også.
I skal ikke undvære de moderne faciliteter som vaskemaskine, tørretumbler og en energibesparende varmepumpe i sommerhuset.
Stor terrasse og masser af plads til at lege
På den rummelige terrasse finder du komfortable havemøbler, hvor du kan slappe af med din yndlingsbog. Terrassen er delvist overdækket, så I kan finde læ for sol og regn. Imens kan jeres børn udforske den store naturgrund, lege i sandkassen eller på gyngerne og rutsjebanen. I kan slutte dagen af med en fælles grillaften, hvor I kan nyde udelivet imens solen går ned.
Populære Bjerregård - midt i naturen
Bjerregårdsvej 114 ligger i det fredelige Bjerregård på den smalle landtange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. På den kilometerlange sandtrand kan I nyde lange gåture i den friske havluft, bygge sandslotte og flyve med drager. Tag gerne en picnickurv med, og lad familien spise frokost på stranden. Købmanden i Bjerregård har et udvalg af delikatesser til kurven – ligesom I kan købe friske rundstykker til morgenmaden her.
Langs Ringkøbing Fjord kan I tage på smukke cykelture og lære området bedre at kende, sæt f.eks. en hel dag af til en tur rundt om fjorden. I kan også besøge vikingerne i Bork Havn eller prøve en af de mange vandsportsmuligheder langs Ringkøbing Fjord.
Lademuligheden for el bilen er en ladestander med type 2 stik.