Nymandsbjerg - Bjerregård - 6960 - Hvide Sande

Beschrijving

Her kan I holde ferie i et dejligt, lyst sommerhus beliggende på en stor naturgrund. Her er en stor, lukket terrasse på 100 m2, hvor børnene kan lege, familiens firbenede ven kan løbe frit, imens du slapper af på liggestolen. Sommerhuset på Nymandsbjerg 21 er rummeligt med 2 toiletter samt et badeværelse med spa og sauna.

Lys og praktisk indretning på Nymandsbjerg 21

Rammen om en vellykket ferie finder I her i dette dejlige sommerhus. Centrum i sommerhuset er det store opholdsrum med stue, køkken og spiseplads. I det rummelige køkken lyst og praktisk indrettet , er der plads til at hele familien kan samles om madlavningen.

Det hyggelige sofahjørne indbyder til familiehygge med spil og afslapning foran den knitrende ild i brændeovnen. Her er højt til loftet - og mod sydøst inviterer de store vinduespartier naturen og solen helt ind i stuen.

Badeværelse med spabad og sauna samt hele 2 gæstetoiletter

Sommerhuset er rummeligt og er praktisk indrettet. Her er god plads til 6 personer i de 3 lyse soveværelser. Med 2 toiletter og separat bad er sommerhuset velegnet til den store familie – her undgår man kø til tandbørstningen.

Wellnessområdet med spa og sauna er perfekt efter en lang dag ved stranden eller i klitterne.

Stort terrasseområde med skærmet indsyn og sol hele dagen 

Mod syd er terrassen overdækket og naturlig afskærmet, hvilket forlænger udesæsonen. Mod vest finder I det store, lukkede terrasseareal med plads til hygge og leg. Den store naturgrund er et paradis for børnene.

Imens børnene leger på grunden kan I lave en skøn grillmiddag, og nyde den på den vestvendte terrasse imens I ser himlen mod vest over klitterne farves orangerød.

Bjerregård – mellem hav og fjord

Sommerhuset på Nymandsbjerg 21 ligger i den nordlige ende af det populære feriehusområde Bjerregård – ud mod det fredede klitområde. Hele vejen fra Nymindegab i syd til Søndervig i nord løber der en cykelsti igennem sommerhusområderne og det flotte klitlandskab, en skøn tur lige bag klitterne. Tag selv cyklerne med – eller lej dem her – og kom vidt omkring i sommerlandet.