Aarrildsøvej - 6853 - Vejers Strand
Beschrijving
Godt afskærmet bag træerne, ligger dette skønne sommerhus på Aarrildsøvej 17. Et perfekt sommerhus til parret eller familien, der ønsker en afslappet base, hvor der er plads til hyggeligt samvær og gode stunder – både inde og ude. En kort gåtur herfra, finder I det brusende Vesterhav, mens I kun små 700 meter herfra kan handle ind og hente friske rundstykker.
Aarrildsøvej 17 – sommerhus med praktisk indretning og god plads
Her kan op til 6 gæster og 1 hund holde en skøn ferie, og her får I 77 m2 at brede jer på. Sommerhuset har 3 lyse soverum, og et rummeligt badeværelse med gulvvarme og vaskesøjle – dette gør feriehuset velegnet til længere ophold, og giver jer mulighed for at friske strandhåndklæderne op.
Opholdsrummet bliver hurtigt feriens naturlige samlingspunkt. Her kan I tænde op i brændeovnen og skabe den særlige stemning, der gør aftenerne ekstra hyggelige. Stuen er holdt i rolige nuancer, og de komfortable lædermøbler indbyder til afslapning. Slap af på sofaen, spil en masser brætspil eller saml familien omkring spisebordet til lækre måltider.
Køkkenet er indrettet til feriedage uden besvær, så I kan nyde tiden sammen fremfor praktiske opgaver. Opvaskemaskinen tager det kedelige efter maden, og den separate fryser på 90 liter giver god plads til is, brød og ekstra ferieindkøb. Praktisk er der fra opholdsrummet direkte udgang til terrassen samt en energibesparende varmepumpe, der sikrer et behageligt indeklima året rundt.
Solskinstimer og udeliv på terrassen
Sommerhuset har både en lukket terrasse og en overdækket terrasse, så du kan finde et godt hjørne, uanset om du vil sidde i læ, i skygge eller nyde de lange lyse aftener – også er en lukket terrasse helt ideelt for hundeejeren.
Haven har en stor græsplæne, der indbyder til leg eller små pauser med en god bog i solen. På plænen står små fodboldmål allerede parat.
Oplevelser i Vejers-området
Med cirka 1600 meter til havet kan strandturen nemt blive en fast del af ferien, hvad enten I vil bade, samle skaller eller gå smukke lange ture langs vandkanten – uanset årstiden er Vesterhavet altid et besøg værd.
Vejers byder på feriestemning og små oplevelser - gå på opdagelse i byens butikker, snup en is eller find et godt sted at spise, når det skal være ekstra nemt og lækkert. Området inviterer også til aktiviteter i naturen, og I kan fylde dagene med cykelture, vandreture og små eventyr i klit- og skovområderne.
Der findes masser af spændende udflugtsmål i nærheden af Vejers – både Henne Strand, Oksbøl og Blåvand er bestemt værd at kigge forbi. Her kan I blandt andet besøge Flugt-museet, den indendørs klatrepark, Junglefun eller escape room.