Bækbyvej - Vester Husby - 6990 - Ulfborg

Beschrijving

Dette smukke og velholdte poolhus i det naturskønne Vester Husby danner de perfekte rammer for en dejlig ferie med familie eller venner.
Her oplever I naturen helt tæt på – mange små stier fører direkte til Vesterhavet, hvor I kan nyde de brusende bølger og de fantastiske solnedgange over klitterne.


Ideelt til to familier
Huset er særligt velegnet til to familier, da det har to separate soveafdelinger – én i hver ende af huset.
Hver afdeling har sit eget badeværelse og tre soveværelser: to med dobbeltsenge og ét med to enkeltsenge.

De fælles opholdsrum er rummelige og indbydende.
Det åbne køkken ligger i forlængelse af den lyse spisestue, som igen hænger sammen med den hyggelige opholdsstue.
Her kan I tænde op i brændeovnen, slappe af i den store sofa eller finde ro med en god bog i den separate siddekrog.

I det flotte wellnessområde med swimmingpool, spa og sauna er der plads til både afslapning og leg – her kan hele familien hygge sig uanset årstid.

Udenfor venter en stor græsplæne, som indbyder til boldspil og leg, mens den helt indhegnede terrasse giver både læ for vinden og masser af privatliv.


Skov, strand, klitter og hede – her får du lidt af det hele
I ferieområdet Vester Husby bor I midt i naturen og omgivet af fred og ro.
Grunde her er ekstra store, så der er masser af plads omkring huset.
Ad små grusveje når I hurtigt frem til den nærliggende Husby Klitplantage, et naturskønt område med skov, hede og gode stier til både vandreture og cykelture.

Besøg også den hyggelige Trolleskov eller tag børnene med på den sjove legeplads ved Koglehuset – to små perler i området.


Praktisk information
I huset findes både bryggers og redskabsrum/skur med ekstra opbevaringsplads. Huset har fået installeret nyt genvex anlæg i 2024 der er med til at sikre et godt indeklima. 


Kort sagt
Et velindrettet og rummeligt poolhus med plads til to familier, moderne faciliteter og masser af muligheder for hygge og afslapning – omgivet af vestjysk natur, hav, skov og klitter.
Et oplagt valg for jer, der elsker natur, ro og aktiv ferie ved Vesterhavet.