Blåbærvej - Nordmarken - 9940 - Læsø

Beschrijving

NYT hos Team Læsø: På en stor, dejlig grund midt i det naturskønne, rolige område, Nordmarken, ligger dette flotte feriehus.

Blåbærvej 4 er med sine mange kvadratmeter et dejligt, rummeligt og meget indbydende feriehus, også for den lidt større familie. Selve huset har et stort køkken-alrum med loft til kip, hvor det veludstyrede køkken er praktisk placeret sammen med spiseplads og stuen, som har flere behagelige møbler og TV med større TV-pakke. Der er desuden tre pæne soveværelser med god plads, to med enkeltsenge og et med dobbeltseng. Flot badeværelse med brus og gulvvarme. Fra alrummet er der udgang til den store overdækkede, velplacerede terrasse, der byder på mange skønne opholds/solskinstimer og hyggelige grillaftener. Der er flere gode havemøbler, solsenge og gasgrill til rådighed. Huset har desuden stærkt fibernet, og der er både installeret varmepumpe og brændeovn. Man må gerne benytte brænde fra brændeskuret ved huset. Ved husets indgangsdør er der et godt bryggers med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler. Feriehuset er lyst og indbydende, og det ligger velplaceret i forhold til både Læsøs flotte Golfbane, Nordmarkens fantastiske natur og det hyggelige havnemiljø ved Østerby Havn. Her er der rig mulighed for indkøb, shopping eller måske et besøg hos den lokale fiskehandler. 

Velkommen til Blåbærvej 4.