Kr Madsens Vej - Haurvig - 6960 - Hvide Sande
Beschrijving
For enden af en stille vej, finder I dette fine sommerhus på Kr Madsens Vej 27. Feriehuset er renoveret i 2026 og indbyder til ro, nærvær og afslapning. Det 65 m2 store sommerhus er beliggende på en dejlig plænegrund, hvor træer og buske skaber læ og privatliv. Den skønne placering gør sommerhuset til en oplagt base for parret, den lille familie eller de rejsende, der søger en rolig oase tæt på både hav og fjord.
Nærvær og hygge med den knitrende brændeovn på Kr Madsens Vej 27
Indenfor mødes du af en varm og lys atmosfære, og sommerhuset på Kr Madsens Vej 27 har plads til 4 gæster og 1 hund. Hjerterummet er det åbne opholdsrum, hvor stuen og køkkenet smelter sammen. Her kan I lave dejlig mad i det praktiske køkken, spille brætspil eller slappe af med en god bog eller film i sofaen. På de køligere aftner kan I tænde op i brændeovnen for at gøre det ekstra hyggeligt. Året rundt sikrer den energibesparende varmepumpe et behageligt indeklima.
Her er 2 fine soverum – et værelse med en dobbeltseng på 140x200 cm og det andet med en dobbeltseng på 180x200 cm. Badeværelset er udstyret med bruseniche og gulvvarme. Praktisk er her både vaskemaskine og tørretumbler, så det er let at få hverdagen til at glide, selv når man er langt væk fra hverdagens rutiner.
Udeliv – sauna til afslapning og leg på den grønne plæne
Fra alrummet er der direkte udgang til den skønne terrasse. Her kan dagens måltider nydes, man kan læne sig godt tilbage i en liggestol og nyde de varme solstråler, imens kan familiens mindste lege på den grønne græsplæne, gynge eller lege i sandkassen. Nyd roen ugeneret bag træer og buske, der skærmer for vind og naboer.
En særlig luksus ved feriehuset, er tøndesaunaen, som indbyder til afslapning – perfekt efter en aktivitetsfyldt dag eller en lang gåtur på stranden. Her kan man glemme alt om hverdagens stress og jag.
Fantastiske oplevelser i og omkring Haurvig
Sommerhusets beliggenhed er ideel for dig, der elsker natur og skønne oplevelser. Haurvig ligger smukt placeret mellem det brusende Vesterhav (1200 m) og Ringkøbing Fjord, der kun er få meter herfra. Området byder på smuk natur, og det er muligt at cykle gennem det kuperede landskab hele vejen fra Nymindegab til Søndervig.
En kort køretur mod nord på ca. 10 minutter fører jer til Hvide Sande, en livlig kystby med fiskeri, butikker, caféer, havnemiljø og hyggelig ferieatmosfære. Her kan du smage frisk fisk, handle lokalt eller tage på tur ud til slusen. Og ingen ferie i området er komplet uden et besøg ved det majestætiske Lyngvig Fyr. Fyret er et ikon i landskabet og belønner sine gæster med en formidabel udsigt over både hav, fjord, klitter og hede – en oplevelse, man sent glemmer.