Nordre Strandvej - Sæby By - 9300 - Sæby

Beschrijving

Perfekte rammer for en afslappende ferie tæt ved både strand, havn og det hyggelige handelsliv i Sæby. Her får I en skøn kombination af ro, natur og bystemning – alt sammen inden for kort gåafstand.

Indenfor mødes I af et rummeligt køkken med god spiseplads, som ligger i forlængelse af den store, integrerede udestue. Udestuen fungerer i dag som husets hjerte og hyggelige opholdsrum, hvor der er masser af plads til afslapning, brætspil og nærvær på tværs af generationer.

Udendørs finder I en lille have samt to overdækkede terrasser, der gør det muligt at nyde udelivet året rundt – uanset om solen skinner eller regnen drypper.

Dejlig sandstrand kun 250 meter fra huset, som indbyder til badeferie, strandture og rolige gåture. Herfra kan I følge strandpromenaden hele vejen ind til Sæbys charmerende bymidte og idylliske havnemiljø.

Et oplagt valg til jer, der ønsker hygge, nærhed til naturen og nem adgang til alt det bedste Sæby har at tilbyde.

HUSDYR: 

Hund velkommen (husdyrtillæg betales). Kat ikke tilladt.

GODT AT VIDE: 

Ingen udlejning til ungdomsgrupper.

Det er ikke muligt at lade el-bil ved sommerhuset.

2 soveværelser:

1 soveværelse med 3/4-seng (140*200 cm).

1 soveværelse med enkeltseng (120*200 cm).

1 gennemgangsværelse med enkeltseng (90*200 cm) -  dermed i alt plads til 4 + 1 personer.

Slutrengøring kan tilkøbes. 

Forbrug aflæses. Betaling ifølge aflæsning.

NÆRMESTE INDKØB: 

SuperBrugsen: 1.900 m. 

Sæby City Vest (Meny, Rema1000, Coop365, Lidl): 2.200 m. 

OFFENTLIG TRANSPORT: 

Sæby Busterminal (Forbindelse mod Frederikshavn/Skagen eller Aalborg): 1.900 m. 

Nærmeste stoppested: Sæby Nord (Viking/Frederikshavnsvej): 750 m. 

OMRÅDET: 

Huset ligger centralt i byen Sæby, der er flere besøg værd. Det er en meget charmerende købstad med gode shoppingmuligheder og seværdigheder. Havnen og den maritime atmosfære med sejlbåde, cafeer og butikker heriblandt is butik emmer af liv.

Sæby er en købstad, som blev 500 år i 2024. I den gamle bydel ligger klosterkirken. I det område ligger også Sæby Miniby, med huse anno 1900, Kystmuseet, Sæby vandmølle og flere forskellige spændende kunsthåndværkere i den gamle bydel omkring Algade. I udkanten af byen findes en flot attraktiv 18-hullers golfbane og Sæbygaard Slot, som også er et besøg værd.

Kystmuseet har afdelinger i både Sæby, Frederikshavn og Skagen, og fortæller om livet ved kysten før og nu. I Sæby bidrager Sæby Miniby og Sæbygaard også til lokalhistorien.

Ca. 10 km nordpå ligger Frederikshavn, her er Palmestranden et besøg værd, ligesom Bangsbo området også er en oplevelse med udsigtspost, Botanisk Have og Dyrehaven samt gode vandre - cykelruter. Forsætter I yderligere nordpå, er der også meget at opleve i Skagen, hvor Grenen og Skagensmuseerne er oplagte. Er der bamse-fans i familien, vil det hyggelige lille Bamsemuseum give mange point. Det Grå Fyr, Den Tilsandede Kirke og Råbjerg Mile er også oplevelser der giver ferieminder.

Desuden er Sæby central placeret i forhold til at opleve de mange attraktioner der befinder sig i Nordjylland.